Opførsel af et Trelleborg hus -"Mosehuset" i Gadevang

Garage og Carport - spær og tag 2013-2014

Fredagen før Jul, fik jeg en STARK lastbil til at løfte lim-træet på plads, det var stort og lidt spænende om jeg havde målt rigtigt til hullerne, som gevindjernene i de lodrette stolper skulle passe i - det havde jeg til alt held :)

Julen gik så med at sætte de fabriksfremstillede spær op på carport delen og fremstille og montere bjælkespærende til garagedelen.

Resten af vinteren 2014 gik med at sætte lægter, lave skotrender, vindskeder og ellers gøre klar til tagstenene. I Påsken havde jeg flere gode fridage, hvor jeg begyndte med at sætte rendejern, tagrender og toplægten op, og derefter gik det så slag i slag med at løfte tagsten med familiens hjælp (i form af en påskefrokost med indlagt fysisk opgave ) og endelig kunne den længe ventede lægning af tagsten så begynde.